weekendtur med kajak i Isefjorden

Lagt online: 20.03.2013

Weekenden bød på både masser af vind og sol, da jeg - sammen med resten af holdet fra kajakkurset hos KKKN - tog med på kajaktur til Isefjorden. Her var rig der mulighed for at afprøve alle tekniker vi hidtil har lært forud for vores EPP2 frigivelse.


Jeg blev samlet op kl 07:15 hjemme på nørrebro hvorefter jeg sammen med en anden kursist og en instrutør kørte op til Furesøbadet for Kano & Kajak Klubben Nord (KKKN) har hjemme, for at læsse kajakkerne op på en trailer.
Vi var 12 deltager så vi fyldte bare op inden resten af deltagerne på turen stødte til.
Omkring kl. 09.00 kørte vi fra Furesøeen med retning mod Hammer Bakke, ved østre færgeleje mod Orø, hvorfra vi stille og roligt kunne pakke kajakkerne inden vi begav os ud på Isefjorden.

Jeg tror alle kursister blev overrasket over hvor meget kajakkerne kunne indeholde at grej og mad. Kun de meget lave kajakker løb ind i pladsmangel, og der var heldigvis masser af plads i vore andres kajakker.

Vi stævnede ud fra havnen ved Hammer Bakke og sejlede syd om Orø over til Bognæs skov, hvor vi holdt frokostpause og evaluerede turen over sejlrenden. Det var vores første gang med lidt større bølger, og da det var forløbet helt uden problemer nød vi maden i det dejlige vejr.
Herfra forsatte turens lang Tuse Næs, hvor der var dejligt læ, og tid til en enkelt mindre pause inden vi krydsede lammefjorden og fandt frem til vores lejrplads for natten.

I løbet af vores tid i KKKN, har vi mistet to kursister der har måtte melde fra til weekendsturen og den efterfølgende træning og prøve, grundet skader der dog ikke relaterede sig til kajakroning. De stødte til selvskabet i løbet af aftenen og havde medbragt aftensmaden i form af frisk pasta og masser af kødsovs, som vi tilberedte på vores medbragte Trangia kogeblus. Fantastisk ikke at skulle stå for at lave mad, men at man istedet kunne sætte sig rundt om bålet og nyde det :)

Ikke nok med at de havde medbragt aftensmaden, de havde også taget hjemmebagt æblekage anrettet i plastikglas. Intet mindre end fantastisk, og det blev virkeligt værdsat af os alle.

Vi gik til køjs omkring kl 23.00 og sov i telt med udsigt over lammefjorden.

Søndag gik turen så retur igen, og grundet den megen blæst ca. 10. m/s roede vi tilbage den vej vi kom fra, istedet for at krydse over Isefjorden for at tage den nord om Orø.
Jeg havde valgt at bytte kajak med en anden kursist for at prøve at mærke forskel på kajakkerne, og må sige at der var noget mere liv i den "nye" kajak.
Vi kom dog frem til Østre færgeleje hvor vi forsøgte at ligge os i læ af færgelejet, og øve makkerredning og selvredning i havvand med oppakning i kajakkerne. Så snart alle havde været igennem øvelserne krydsede vi Østerløb tilbage til Hammer Bakke, hvor vi hurtigt kom op og fik smidt det kolde våde tøj.

Om turen er der generelt kun at sige, at det var en fantastisk tur hvor vi som kursister fik afprøvet de tekninkker vi har lært hver tirsdag i de forudgående 4 uger.

I skrivende stund har vi alle været oppe til vores EPP2 frigivelsesprøve og alle har bestået, så nu er det op til os selv at komme ud og nyde det gode vejr :)

Lagt online: 2019.11.22

Microsoft Power BI

Så bliver der tilføjet lidt nyt til huskeslisten. Og så ovenikøbet et nyt program

Lagt online: 27.01.2014

Nytår i Paris

Med så lang en juleferie var det oplagt at tage på forlænget weekendtur sydpå for at fejre nytår i Paris. Samtidigt var det måske vores sidste weekend tur alene, i hvertfald lige foreløbigt.

Lagt online: 10.10.2013

Blekko som ny hurtig søgemaskine

Hvilken anden søgemaskine kan tage kampen op imod Google? Jeg har testet søgemaskinen blekko som et alternativ til google, og er rigtigt godt tilfreds med den.

Excel

Træstruktur i excel

Fortiden bokser jeg lidt med nogle lister, hvor jeg har behov for at kunne klappe dem sammen som i en træstruktur. Efter lidt søgen fandt jeg løsningen i Excel 2010

PowerBI

Top 10 liste

Ofte når jeg arbejder med en liste af en hvis størrelse, så er det interessante top 10, top 5 eller lignende.

Microsft Project

Oprettelse af en 7 dages arbejdsuge

Det er af og til nødvendigt at definere forskellige arbejdsuger i Microsoft Project

Microsft Project

Project Event i MS Project

I forbindelse med forskellige projekter er jeg kommet forbi Project, hvor jeg har behov for at lave en macro der popper op når det åbnes.